Julemarked på Knivholt: 
Sammen med mange andre foreninger deltager Lions Club Kattegat i det årlige julemarked på Knivholt, hvor du kan finde os i det hyggelige stuehus, som vi har omdannet til en hyggelig julestue med alt hvad der hører med dertil. Vi sælger hjemmelavet glögg, æbleskiver, juleboller, ris a'la mande og meget andet godt, ligesom der er mulighed for at vinde en af de flotte gevinster i det amerikanske lotteri. Tulipan aktivitet: Ved denne aktivitet indsamler Lions Club Kattegat penge ved salg af tulipaner til virksomheder og private i klubbens virkeområde. Pengene bruges til forebyggende arbejde i kampen mod misbrug af alkohol og narkotika hos unge mennesker.  MORS DAG PÅ KNIVHOLT I forbindelse med Mors Dag har klubben i 2013 søsat en ny aktivitet, nemlig en hyggelig cafe i Knivholts stuehus, hvor du kan invitere din mor, kæreste eller hvem du nu har lyst til at glæde til et overdådigt kagebord. Klubbens piger har alle bagt kager, der er alt hvad hjertet kan begære. Vi håber at det bliver en fast tradition at invitere til kaffe- og kagebord på Knivholt. BRILLEINDSAMLING I forbindelse med valg indsamler klubben brugte briller, som renses og måles, hvorefter de sendes til lande i den 3. verden hvor der er er god brug for briller, også selv om de er brugte. 
|